Vi er nogen
Måler 2 * 1 meter, vægophæng
Broderet tekst:
Det første jeg ville gøre på en ny planet er at lave flag
Please dont invade us
Vi er nogen
Pris: 2000 kroner
Alt doneres til Læger uden grænser
Kære Martha.
Dagene er mudrede, December har lagt sig som en tåge ned over os.
Dine lange lemmer når du står op, hver en cencimeter af dig er muskler.
Undtagen hullet ved dine fortænder, de faldt lige før du startede i skole i sommers.
For seksogtyve dage siden blev Trump valgt som præsident for anden gang, I Gaza er 10% af befolkningen såret eller døde, 70% af dem er kvinder og børn. Der er strenge krav om, hvordan man må gå klædt, som kvinde, i Iran, og om man må ikke høres som kvinde i Afghanistan.
Det vi før troede var fortidens dumhed ( - at kvinder ikke måtte stemme, ikke måtte høres, måtte ses, måtte svede, måtte have seksualitet, måtte have rettigheder, måtte have jobs, ikke måtte have nogen selvstændighed) viser sig tydeligere som et standpunkt nu. Det er ikke længere dumhed, det er nogen som aktivt vælger at begrænse kvinder, trods - hvad vi troede var - bedre vidende.
Den verden, jeg følte jeg strakte frem mod dig da du blev født, har jeg lyst til at trække tilbage nu, kramme mig sammen om, så du ikke kan se den.
Måske blev verden anderledes i mig, fordi du blev født, fordi du bliver større.
Jeg vil gerne lære dig at begå dig i de små banaliteters grænseløshed, og hvordan du siger fra overfor en hånd under kjolen i bussen; men jeg vil også gerne lære dig solidaritet med de palæstinensiske mødre, som holder deres børn tæt mens bomberne falder.
Jeg vil gerne lære dig at være dig i verden, jeg ved også at verden vil overskride alle dine grænser.
Kære Martha.
Jeg undskylder for den verden, jeg rækker frem imod dig.
Jeg undskylder for ikke at gøre mere, at håbe du og dine vil gøre alt.
Men idag laver jeg flag, jeg flager for at vi er nogen, at vi alle er noget, at ingen skal invaderer os, jeg laver flag for alle der er som dig.
Du var nogen
Broderet efter foto fra Gaza, af far der sørger over tabet af sit barn
Måler 60 cm * 50 cm, vægophæng
Broderi, perler, snittet træ
Pris: 950 kroner
Alt doneres til Læger uden grænser
Kære Martha,
Assad er flygtet fra Syrien, det uduelige, feje menneske. 13 år efter krigen startede, og med al den ødelæggelse han har spredt (med Ruslands vanvittige kemiske vågen i baghånden), så flygter han nu, hvor han frygter for sit eget liv.
Alle de liv han tog, det ene liv han frygter at miste.
Patetisk.
Kære Martha,
Der er få mennesker du skal undgå, jeg har lyst til at lægge alle mine bommerter, mine grænseoverskridelser på et fad, så du kan vælge dem som små chokolader, kigge på dem; begå nogle andre. At selve dét at du kan vælge ikke at lægge skød og barn til kujonerne, små som store, kan være med til at gøre verden bedre.
Du skal, selvfølgelig, undgå diktatorer. Du skal også, i det små, vælge njaaa-mænd fra.
Jeg husker den her situation, han sad i stolen, så træt ud, hans far havde langsomt vendt sig om mod ham.
Jeg havde lige fortalt om min søn, hans små bløde krøller i mine næsebor om natten, en mimrende sut i mørket.
Faren spurgte ham langsomt, han talte så frygteligt langsomt.
'Hvad synes du så om ham?’
Jeg kiggede smilende over på ham.
Jeg skulle møde hans forældre, høre historien om da du ville udklædes som en gris, men din mor ville ikke lade dig gå, tænk hvis du blev drillet?
Det eneste jeg kunne tænke var, styr dig gamle dame?
Lad da den lille lort blive sparket til, og se om han sparker igen?
Alle de situationer jeg gerne vil skubbe mig forbi, stå i rummet igen:
Ikke genert, ikke smilende, ikke tilbageholdende, og slet ikke charmerende.
Jeg skubber dem alle til side som statister, for at nå til dét øjeblik.
Det øjeblik hvor hans far kigger på ham og spørger: 'Nå, hvad synes du så om ham?’
Først er der ingen lyd.
Så trækker han en lyd ud (af røven), ‘Njaaa, han er okay’.
Jeg kigger på ham, mens jeg hysterisk griner, ‘Hahahahhahahahahhahahahah, det passer da ikke?’
Jeg slår kærligt skælvende på hans skulder.
Jeg skulle være gået lige der.
Nej, jeg skulle have rejst mig, sparket benene væk under hans stol, tage hans hoved og smadre det ned i mit knæ et par gange.
Skubbe hans forældre væk, når de (igen) kom for at redde ham, bare lade hans kranie brydes over mit knæ, som det havde brudt hans mors kød, da det maltrakterede sig ud og gjorde verden grimmere.
Jeg skulle have tørret blodet væk, vælte alle vaserne på vej ud, tænde en smøg, når jeg gik afsted på den dødssyge villavej.
Jeg ville håbe at dit kraniebrud helede grimt.
Jeg skulle tage hjem og ae din storebror over hans fede kinder, lade fingrene hvile på hans kranie.
Jeg ville vide at hvis han nogensinde sagde noget så dumt til en kvinde, havde hun min blessing til at smadre hans kranie, give ham bare et lille kraniebrud (ingen følgevirkninger, selvfølgelig).
Kære Martha,
Alt jeg biologisk er, og kan bære, føde, ernære, var et njaa i hans fortælling.
Alt jeg kunne, gjorde, magtede, var, var et njaa i hans fortælling.
Alt din storebror var af kærlige krøller, mimrende sutter, små malkende hænder mod maveskindet, var en ubetydelig lyd i hans mund, hvor det for mig var symfoni på speed.
Alt hvad jeg var, blev i det øjeblik til et njaa.
Du skal ikke lade nogen njaa dig.
Assad njaa’ede hele sin befolkning, indtil han selv stod i skudlinjen. Kujon.
Du skal ikke lade kujonerne få plads, få børn, få gang på jord i din privatsfære. Luk dem ude, store som små.
Verden er uretfærdig, og nej, ikke flere kvindelige kinder til den anden hånd, vi føder ikke flere kujoners børn.
Hun er nogen
Broderet efter foto fra Teheran, Iran, af kvindelig studerende der prostester over regimets regler ved at tage hijab af
Måler 60 cm * 100 cm, vægophæng
Broderi, perler, stilladsnet, træ
Pris: 950 kroner
Alt doneres til Læger uden grænser
Kære Martha,
Jeg ved ikke meget om hvad jeg skal give videre til dig, andet end det her: Kvinder er guld.
Jeg ved ikke hvorfor, jeg ved bare at noget af det bedste, det der lyser allermest i mit liv, er det kvinderne omkring mig er.
Ikke som i kvindecirkler, små hemmelige rum, hvor vi på skift deler.
Mere som i de små hænder, der aer ens skulder, ikke fordi de har gået på et kommunalt ‘skab tillid’-kursus, men fordi hånden løfter sig selv.
Kære Martha.
Min pligt er at fortælle dig om modige kvinder.
Sådan her ser mod ud.
Som kvinder, der trodser magt og smider tøjet, fordi ingen skal bestemme hvad de går i.
Som bliver hevet med på stationen, fordi der er nogen der bestemmer hvad de går i.
Kære Martha.
Jeg har tiltro til dig, du er et vildt barn.
Ikke på den søde måde, men når du er ved at drive mig til vanvid, så falder alt til ro når jeg tænker på hvad du tør.
Du tør være irriterende.
Du tør råbe højt.
Du tør slå.
Jeg mener det i den bedste mening, og helst uden at forherlige vold, men det er en af de egenskaber ved dig, jeg priser mig lykkeligst for.
Står du ved siden af en modig kvinde, er du modig med hende.
Står en kvinde ved siden af dig, er hun modig med dig.
Kære Martha,
I en verden hvor vi får at vide vi skal tie lidt stille, så naboerne ikke tænker deres, elsker jeg at jeg kan regne med dig.
Naboerne er altid velkomne til at komme og råbe med dig.
I en verden hvor vi mangler mod er jeg glad for du findes, og vil stå ved siden af de andre modige kvinder.
De findes og du findes; gå ud og find hinanden
Bliv nogen
Broderet efter foto fra Østafrika af kvinde, der går igennem vandet pga oversvømmelser
Måler 30 cm * 25 cm, vægophæng
Broderi, perler, kantebånd, træ
Pris: 800 kroner
Alt doneres til Læger uden grænser
Kære Martha,
Jeg ser dig danse med dine venner, søge deres øjne, mens i prøver at bevæge kroppen i takt til hinandens bevægelser.
I smiler til hinanden, you got this, og du tror jeg klapper af dansen. Jeg klapper af venskabet, af at se jer række ud og gribe hinanden med øjnene, lade kroppene forsøge at mime den anden.
Jeg tror aldrig jeg har set noget smukkere.
Jo, måske når jeg ligger på min gule sofa med katten og min yngste søn, gigantisk rigdom, ikke bare en søn, men den yngste, behovet for at kønne, for at sige jeg tilmed også har en datter, og ikke nok med det, jeg har ikke bare en søn, men to, og jeg har ikke mere jeg skal i livet herfra, fra nu af er alt rent gambling.
Det blå badeværelse med det blå shampoo i håret, alt farvekodet, alt perfekt, blåt badeværelse som Monets hus, farvekodet, grønt loft, gul stue, lyserødt hus.
Huset er skandinavisk 70er, en klodset tilbygning med vinduer fra gulv til loft, små sprossede vinduer mod vejen, gabende huller hvor man kigger lige ind i sengene, ikke ren Monet, men who really gives a fuck?
Det er mit, det hele får jeg lov at låne; huset, katten, børnene, manden, bilen (som jeg fandeme selv kan køre!), gardinerne, jeg kan rulle for, vandhanen jeg kan tænde, brændeovnen jeg kan sætte ild i, varme mine hænder ved.
Stille mig ved siden af dig, Martha, varme dine hænder, dine fødder, mens du vrider dig, mens du råber og vrider dig i vrede - du skal fandeme ikke varmes! -til du, blid, med en smilerynke ved dit venstre øje, tegner katten, farver den orange.
Og jeg ser en musvåge flyve lavt over bilen, på vej hjem fra vagt, og er livet ikke smukt? Og din far viser mig klippet med den italienske intruktør fra Livet er smukt, han vinder en Oscar, siger gebrokkent I wanna make love to all of you! Og min mand lyser.
Han lyser, du lyser, mennesker lyser.
Alle mennesker kan lyse.
Undtagen selvfede typer. Og du skal, for Guds skyld, og for din egen, og allermest for alle andres skyld holde dig fra mænd der smager på sig selv. Ham der erotisk opstemt slikker på sig selv når han fortæller historier, ‘Åh ja, det var den gang jeg var (noget stort blabla) ‘
For vores alles skyld, han er ulidelig hvis han får lov at knalde dig.
Fød ikke deres børn, hold dine venner i hånden, lys, lys, lys.
Kære Martha,
Livet er smukt. Vær modig nok til at fortælle alle det. Vær modig nok til at kæmpe for at alle får lov at mørke det.
Kære Martha,
Der er så meget godt, lige her, og jeg vil gerne kun lægge vægt på det.
Der er så meget dårligt, lige her, og jeg vil så gerne gøre dig modig.
Kære Martha,
Jeg kan leve med alt det andet, fordi jeg lever med dig: dit lysende håb lige op i mit rynkede ansigt.
Kære Martha.
Gå så ud og vær modig, derude, dans i takt med verdens kvinder